2014

Emden, Boppard, Osnabruck

18-05-2014

Vi startede i dag kl. 07.25, solen var fremme ingen vind, ingen trafik, vindmøllerne kunne knapt dreje rundt, kl. 09.28 var vi ved Hüttener Berge, efter 238 kilometer, med et gennemsnit 118 km/t. Efter endt anden morgen mad, fortsatte vi ad autobanen, men ikke langt, da vi skulle mod Itzehoe, vi ville nemlig med en bilfærge over Elben, faktisk det yderste af Elben inden det bliver til Nordsøen.

Der er faktisk hele 4 bilfærger i gang hele tiden, da de krydser vandvejen til Hamburg er der stor trafik, så vi måtte ligge lidt i venteposition inden et stort containerskib kom forbi.

Landskabet frem til Emden kunne lige så godt findes i Danmark, men det har nu sin egen charme. Vi så heste og både sortbrogede, jersy og nogle der lignede små køer med lang pels.
Det ser endvidere ud til, at der vokser vindmøller i stor stil, der er godt nok mange.

Der var også flere træk vildgæs, der fløj i formation over os, der var et rødt egern, der løb på tværs af vejen.

Vi har fået vort værelse, og det er lige moderniseret, et herligt lyst værelse ud mod gården så larmen fra hovedgaden er begrænset, badeværelset er tip top og splinter nyt. Vi var fremme kl. 14.45, men ingen betjening før kl. 17.00, men vi kunne lukke os selv ind, ved hjælp en telefonopringning.

Vi har fået en havnerundfart på ca. 55 minutter, den var god. Emden er Tysklands tredje største havneby ved havet.

”sms fra PIPPI” Tager mig lige en middagslur, vågnede nemlig kl. 05.00!!!! Så har jeg fanget en høne i vingen – jeg har fået lidt skældud af Ejner, men lidt sjovt var det. Ellers more jeg mig med at slæbe blade, mos og græs ind i huset – græsset var meget vådt i morges, så Lene siger jeg ser uglet ud og snart skal friseres Kærlig hilsen Pippi.

”sms fra Lene” Hjalp lige Emma med at fange to høner, vidste I jeg var så dygtig til det, mon?

”sms fra far” Vi er nået frem, men er lidt bekymret for Pippis opførsel.

”sms fra Lene” Hun er sød og sjov, så nyd ferien.

Vi har spist på König am Rathaus, vi fik tre stykker kød, kotelet med Hollandaise sovs, oksekød med kryddersmør, en lille mørbradbøf med bearnaise sovs, dertil blandede små ærter, gulerødder og bønner samt braset kartofler med bacon.

19-05-2014

Vi startede i dag kl. 10.25, solen var fremme, ingen vind, og vi skulle mod Gronningen i Holland ca. 100 kilometer. Vi var fremme kl. 11.35, temperaturen var steget til 20,5 ºC. Byen i sig selv var nok lidt skuffende, men forretningerne var også lukket til kl. 12.00, fordi det var mandag. Vi fik set lidt af centrum og en kirke der hed Sankt Josefkatadralen.

Jeg har taget et par billeder af typiske Hollandske huse her i byen.

Inde på det store torv mødte vi en kendt butik.

Når man er i Holland kommer man ikke uden om:

Vi besluttede os at køre tilbage til Tyskland for at besøge en by der hedder Papenburg.

Og den var godt nok en oplevelse, byen var faktisk en kanalby, og det var kun det ene hjørne af byen vi så.

Efter al den traven skulle vi have os en is.

Så var det tid til at vi skulle tilbage til Emden.

20-05-2014

Vi startede i dag kl. 09.25, solen var fremme, ingen vind, og vi skulle mod Leer. GPS var programmeret, men ak og ve, der var en Leer i Rhurdistrktet, så da vi passerede Leer her, fik vi rettet sagen. Temperaturen var nu på 21ºC.  Vi var fremme kl. 10.25. Vi fandt os et P-hus på grund af varmen. Vi starter altid med at finde gå-gade området.

Men fandt snart den gamle del af byen, tilbageturen gik langs Ems floden med de mange nye bygninger og en speciel bro over floden.

Planen var så at vi herefter skulle en tur til Oldenburg, der efter teksterne skulle være et besøg værd.

Og vi var begge enige om at Groningen blegne totalt, her havde vi en by vi begge kunne nyde i fulde drag.

Da vi forlod Oldenburg ville vi lige kigge på Bad Z på vejen tilbage til Emden, den lå ved bredden af en stor sø, og det kan nok være at pensionisterne var i flertal, det var garanteret en kurby, den lå perfekt til rekreation og behandling i diverse wellnes hoteller. Den var også et mylder af mennesker over det hele.

Så tog vi turen tilbage til Emden.

Vi spiste begge en snitsel, der var frie valg alle typer af snitsler havde samme pris.

Juli 2014

Frederickstadt

Mandag den 07-07-2014, vi er på vej mod den tyske grænse, første stop blev Citti Grossmmarkt, til formiddagskaffen, derefter fortsatte vi mod Husum, Karin mente, at kunne huske, at der var en garnforrretning, og det var der. Det blev til 6 bundter.

Vi fortsatte til vor overnatnings by, Friederichstadt , vi ankom allerede kl. 12.00, så det blev både en bytur på gåben, samt en havnerundfart på en times længde.

Kaptajnen, orienterede om redningsudstyret på båden og der var en redningskrans, og gjorde samtidig opmærksom på at det var til ham.

Så kl. 14.45 var ved hotellet, Treenehof, og fik anvist vort værelse, som var stort lyst og venligt, med et flot badeværelse med bruseniche.

Vi besluttede os til at se på en lille by 19 km herfra, Tönning, hedder den,

Den har en gammel midtby og en gammel havn, vi så også kirken, meget specielt med træloft der er malet som fresker. Navnet på kirken hed Sankt Laurentius. Flot mindre kirke.

Tilbage til hotellet hvor vi skal spise til aften, jeg kan allerede røbe at det bliver mørbradbøf med braset kartofler.

Det var en skuffelse, kokken havde dræbt mørbraden totalt, overdænget med en opbagt sovs med champion, det var en katastrofe, de brasede kartofler og salaten var lige i øjet, men det redder ikke resten.

Tirsdag den 08-07-2014, Karins fødselsdag, vi var dårlig kommet i gang med at køre mod Minden før det begyndte at regne, så det var fat i paraplyerne med det samme, og på gågaden i Minden fandt vi ret hurtigt en garnbutik, og det da også til to nøgler garn, og så tog regnen til så vi søgte lidt længere ned ad gågaden til Kaufhaus Stolz, her kunne vi få lidt tørvejr og også et toilet for mindst 20 cent per besøg, men kvalitet og renheden var det det hele værd. Når vi nu var der gik vi lige en tur gennem de to af de tre etager, vi fandt et par clocks til Tobias, de koste bare 7 €, men de havde 20 €, så det var jo et godt køb.

Vi forlod Kaufhaus Stolz, men kunne ikke rigtig gå mod bilen dat det regnede så meget at ikke engang en paraply ville være en hjælp, så vi stod i læ uden for butikken indtil at det stilnede noget af, kunne vi nå bilen med kun lidt våde fødder.

Så skulle vi fortsætte mod byen Wesselburen, men kun det blev kun til en rundkørsel om kirken, da det fortsat styrtede ned, vi fortsatte mod Eiderspærværk, det styrtede ned, jeg var nødt til at tage et billede fra bilen. Vi så lidt på Eider, og der var en kraftig udadgående strøm, da vi skulle videre kører du faktisk i gennem tunnel bag spærværkets porte, det skal man se for at fatte det.

Vi fortsatte mod St. Peter, som lå tæt på nordsøen, men også her blev det kun til en biltur gennem byen, så var planen at vi skulle se Peters Haus i Teterbüll, vi parkere ca. 30 meter fra hans hus, men vi ville blive gennemblødt inden vi nåede huset, så det blev også droppet.

Vi satte kursen mod Treenehof, her kunne vi få en varm kop chokolade og en småkage.

Klokken er nu blevet 14.30.

Vi valgte at spise ”Den gamle byret”, Karin fik en svinsnitsel med ost og tyttebær med braset kartofler til, jeg fil en rumpsteak med champingnon og kryddersmør, det var en middag vi kan se tilbage på med stor fornøjelse.

Vi kom hjem til hotellet, efter en tur på gåben gennem byen.

Så blev det regnvejr, det kan nok være der kom vand ned fra skyerne, som snart gik over i tordenvejr, med lyn og torden, vi sjældent har været vidne til, vi fik lige set Tyskland score det første mål til 0-1 efter ca. 15 minutter gik lyset efter en lynnedslag så tæt på at jeg regnede med at der lå et træ ude i haven der var flækket. Det var kun manglende elektricitet vi manglede, vi sad i total mørke og kunne se, at der ikke var el i hele byen. Stakkels tyskere der jo havde en kamp i gang, jeg kunne da ringe til Annemette og få et delresultat på 0-5 til tyskland og første halvleg var ikke færdig endnu. Efter en time uden el, kunne vi igen se resterne af kampen der endte med cifrene 1-7 til Tyskland.

09-07-2014

Uvejret havde det gjort det umuligt at betale med kreditkort, routeren var brændt af totalt, så jeg måtte en tur ind til en bank i byen, inden vi kunne vende næsen hjemad. Vi skulle dog lige omkring Husum efter sokkegarn.

Så var det grænsebutikkerne der var målet.

September 2014

Fredag 12. september 2014.

Startede kl. 07.00 fra Risvang Alle 29 og var ved Hüttenerberge kl. 09.10. Fortsatte kl. 09.30, og holdt kun en enkelt pause på A2 mod Berlin og Magdeburg, kl. var blevet 12.00, og vi havde kørt 525 km. Vi skulle syd på ad A14, så kom der vejarbejde vi kørte i kolonne kørsel i to timer, inden vi fik at vide at A9 var totalspærret, så søgte vi alternativer, da manglede jeg et netværk i bilen.

Så ville computeren havde været guld værd. Vi starter på A9, men ret hurtigt kørte alle af for ikke at komme til at sidde i kø. Det blev lidt af en alternativ vej, men vi holdt da ikke stille. Over Markrastadt ad landevej 186 til vi fandt landevej 2 som vi fulgte til A9 tilslutning ved Tiptis. Det blev dog en kort kørsel på autobanen da vi nu igen havde Hof som mål, en fornyet kørsel på landevej 2 direkte til en nordlig indkørsel i Hof, næsten direkte til Hotel Straus. Et nydelig værelse og nyistandsat badeværelse. Vi havde nu kørt 888 km i alt. På ikke mindre end 11 timer ankomst kl. 18.00.

Nu skulle vi bare vente på resten af familien der var startet 5 timer senere. Vi skulle dog have noget aftensmad på hotellets restaurant, vi fik begge en wienersnitzel af kalv med pommes, inden da en stor portion salat der smagte godt.

De kom kl. 23.00, så det blev også en 11 timers tur på grund af kø.

Lørdag 13. september.

Vi var nødt til at tage en bytur inden starten fra Hof. Rossmann var i byen, så vi skulle have foretaget nogle indkøb i, da vi ikke regnede med at se den i Østrig.

Det regnede lidt fra starten så vejen var våd, vi skulle have diesel på inden vi skulle fortsætte, det blev til 65 liter som giver en gennemsnit på 13,66 km/l.

Resten af familien var startet, så vi kom senere på motorvejen, der i dag hed A93, vi havde ikke kørt mange km hvor vi var ved en uheld med to biler, den ene så ud til ikke at blive til bil igen, det var en lille topersoners, den anden en Audi, hvor alle var i gang med at fjerne bagagen fra bagagerummet. Det er ingen spøg, for det var feriebagagen. Vi skulle have fat i Henriette, for at finde ud af hvor de var, men ingen svarede, selv om det er det vi skal bruge mobilen til når vi er på ferie, 7 opkald uden reaktion. Vi have en aftale om at mødes på den sidste tankstation inden grænsen til Østrig.

Vi fik lige en forfriskning på tankstelle Donautal. Henriette var kommet, det regner nu mere og mere, men vi nærmere os jo også vort feriemål i år, St. Wolfgang. Michael havde fundet den direkte vej til byen, så han førte an. Den var 20 km kortere en den ordinære kørsel på motorvej, men føltes som det aldrig fik ende.

Vi var fremme i øsende regnvejr og blev installeret på 2. sal fordelt på 3 dobbeltværelser og et enkelt enkeltværelse. Klokken var blevet 16.30. Virkelig flotte værelser, med en vidunderlig udsigt når vejret tillader, på trods af vejret blev det til en lille tur i byen med paraplyer i massevis.

Vi spiste på Pension Franz Josef, som vi plejer at gøre når vi er i St. Wolfgang, vi reserverede samtidig bord resten af ugen.

Søndag den 14. september.

Det regnede stadig da vi spiste morgenmad, men der skulle komme en opklaring i løbet af dagen.

Vi besluttede at se på saltbjergværket i Hallstadt, da skulle det meste af tiden jo foregå inden døre.

Vi skulle først transporteres med et trappetog ad en meget stejl bane op til et hus hvor du bare fik henvisning til hvordan vi kom videre, nemlig en meget stejl vandring af en sti der var tids oplyst til 10 minutter, men hvor stejlt var der ingen der nævnte noget om, og det styrtede fortsat ned.

Det var en oplevelse, vi skulle iklædes meget moderigtig overtrækstøj, derefter en travetur på 3-4 hundrede meter i minegange, inden vi kom til den første sliske vi skulle glide nedad, det går stærkt, herefter går vi mange meter gennem større og mindre minegang, inden vi kommer til et par forevisninger om arbejdet i minen, der i dag stadig producerer 30.000 tons salt om året.

Vi fik godt nok en slidsketur og den var lang, og til slut en tog tur gennem gange der ikke var bredere end at vi lige kunne være der.

Det regnede fortsat, vi mødte en specielt firben eller noget i den retning, det havde bare en udsmykning på kroppen der var anderledes.

Ildsalamanderen er en stor, sort og gul salamander, som findes i det meste af Mellem- og Sydeuropa.

I gamle dage mente man, at Ildsalamanderen opstod i ild. Når man lavede bål, skete det af og til, at der dukkede en Ildsalamander op mellem det varme brænde. Så det var nærliggende at tro, at det var ilden, som skabte salamanderen.

I dag ved vi godt, at det er noget sludder. I virkeligheden har Ildsalamanderen nok gemt sig i en halvrådden træstamme, som så er blevet smidt på ilden. Når salamanderen er dukket op i bålet, har det været for at slippe væk fra flammerne og varmen. Navnet Ildsalamander er dog blevet hængende, og det passer da også ganske godt til salamanderens gule eller orange pletter og striber.

De gule og orange pletter har altså ikke noget med ild at gøre, men ligesom ilden fortæller de, at man skal holde fingrene for sig selv. Ildsalamanderen er nemlig giftig. Man kan sagtens tage den op i hånden, uden at der sker noget, men hvis man prøver at æde den, kan man godt blive syg.

Ildsalamanderen er et fredeligt lille dyr. Den lever skjult, og man skal være meget heldig for at se den i naturen. Den kommer kun frem om natten for at finde føde. Om dagen lever den i skjul under sten og træstammer eller i forladte musehuller.

Ildsalamanderen er en rigtig landsalamander. Som voksen svømmer den så dårligt, at den kan drukne på selv ret lavt vand. Den opsøger kun frit vand, når den skal føde sine larver. Og der er en anden ting, som gør ildsalamanderen til noget særligt. Den lægger nemlig ikke æg. Æggene klækkes inden i hunnen, som så føder de små, nyklækkede larver på lavt vand. Det er der ikke ret mange andre salamandre, som gør.

På trods af regnen, skulle vi en gåtur gennem byen, hvor er der mange Japanere på besøg her. Karin fik en lille krukke hun har længtes efter de sidste 5 år, fra samme butik som der var handlet i tidligere.

Vi kørte hjem i regnvejr, og fik tørre sokker på og varmet fødderne.

Pigerne har handlet i næsten tørvejr. Vi spiser forsat hos Franz Josef.

Aftenturen efter middagen var i tørvejr.

Opførelsen af slottet Hohen Werfen gik lidt fornøjelig tid for Salzburg forude: Talrige politisk uro og Investiturstriden lavet faste installationer til ærkebispedømmetnødvendige og så slottet Hohen Werfen, Hohensalzburg Slot og slottet opstod i 1077 under ærkebiskop Gebhard på Petersberg i Friesach .

I disse slotte, kunne det have oprindeligt handlet til simple trækonstruktioner, som var generøst udvides og styrkes efterfølgende. Kun i det 15. århundrede Hohenwerfen havde nået størrelsen af ​​dagens vigtigste slot i omkring.

Et monument livlige århundreder
I begyndelsen af det 16. århundrede hærgede store bonde krige landet: Hohenwerfen må have været ramt af optøjerne uforberedte. Bønderne belejrede, og ødelagde store dele af slottet. Efter undertrykkelsen af ​​opstanden begyndte ærkebiskop Matthew Lang (1519-1540) med den yderligere ekspansion.
Skaden er repareret, bygget den lille tårn med den efterfølgende Waller tårnet og skjulte trappe. Under ærkebiskop Johann Jakob Khuen-Belasy (1560-1586) begyndte den anden fase, som var baseret på de gode eksempler på italienske fæstninger. I det 17. og 18. århundrede slottet blev primært brugt som fængsel.

Fra befæstning seværdighed
Efter sekularisering Salzburg fra 1803 slottet forfaldt under Bavarian regel at ødelægge. Ærkehertug John, Broder af kejseren, var fra 1824 til 1833 den middelalderligearkitektoniske monument af romantiske og nostalgiske motiver gendanne. Derefter blev slottet primært brugt som en jagthytte. I 1898 ærkehertug Eugen anlægget og lad detudvide til en fyrstelig plads med en stor samling af kunst og våben.

I 1931 hovedbygningen på slottet blev totalt ødelagt af brand. Ærkehertug Eugen bygget efter slottet med sin private formue igen næsten fuldstændigt. Han måtte sælge i kølvandet på Østrigs indlemmelse til det nazistiske regime Hohenwerfen dog. Under nazitiden, slottet var en militær træning center, 1945-1987 det blev brugt af Salzburggendarmeriet skolen. Siden 1987 er stemmeværket kørt som en turistattraktion.

Efter besøget her gik turen til byen Hallein, der var sket meget siden vi for snart mange år siden, det var nemlig i 1976.

På grund af særlige geologiske forhold er tilstrækkelige til Dürr nær Hallein den salte sten dels op til overfladen. Mulighed forekomme salty kilder afslører, at der allerede var brugt af jægerstenalderen til 2500-2000 v Chr. ..

Til 600 f.Kr.. Chr. Begyndte demontering af nukleare salt i underjordisk minedrift. Saltet handel gav kelterne en kontrollerbar i dag stadig i meget rige gravgaverbemærkelsesværdig fremgang. Han gjorde Dürrenberg sammen med på den venstre bred af Salzach-off-dalen afvikling i forhistorisk tid til et økonomisk centrum af første rang.

Vi har i dag kørt ca. 150 km.

Efter lidt indkøb hos Spar i Strobl, var vi hjemme ved vores hotel kl. 16.30.

Nu venter vi kun på det bliver tid til aftensmaden, ak! Det passer ikke, der var nogle der skulle ud at bade i en sø der kun var omkring 18 grader.

Tirsdag den 16. september 2014.

Vi startede dagen med at køre til Helbrunn, slottet med vandspillene, det er en fornøjelig tur gennem Biskoppens lune.

Efter besøget af vandslottet, fortsatte vi en lille spadseretur i parken inden vi museet der indeholdte lidt af slottets historie.

Så tog vi på shopping tur Salzburg.

Vi var hjemme igen lidt i 17.00.

Vi spiser igen hos Franz Josef.

Onsdag den 17-09-2014.

Vi tog i dag som det første til Schwartzensee, den ligger kun små 10 kmt herfra, så vi var faktisk tidligt ude, med lidt list blev det til en vandretur omkring hele søen, ca. 4 km. En fantastisk natur vi ser her.

Herefter tog vi til en spadseretur i Bad Ischl, vi fik set på forskellige forretninger i selve byen, en enkelt kage fra bageren brev det også til. Vi havde stop ved forretninger på vej til St. Wolfgang, men der blev ikke meget indkøb her.

Vi vendte tilbage til Pension Seehof, hvor pigerne senere tog på tøsetur i byen.

Torsdag den 18-09-2014

Vi valgte i dag at køre til en lift der først var åbnet i juni i år, den hed Grünberg ved Gemunden. Det tog kun ca. 6 minutter at svæve op på en område med rodelbane og legeplads til børnene, og så et hav af vandreture i området. Det har tidligere været et sted med en skilift. Jeg mistede i øvrigt min billet til liften, så i realiteten skulle jeg gå ned, det ville tage omkring 1½-2 timer, men jeg slap dog med skrækken.

Efter besøgt her gik vi en mindre spadseretur i Gemunden, efter at have fodret ænder og svaner, vendte vi næsen mod Bad Ischl, her fik jag tanket diesel til 1,289 €. 13,90 km/l.

Fredag den 19-09-2014

Vi bliver i St. Wolfgang i dag, vi skal have købt lidt ind og se lidt mere af byen. Når den store familie tager til Schafberg, kører vi til Ried til vi ikke kan komme længere, så vil vi gå en strækning af stien langs søen. Karin og jeg har fået em kop schokolade og et stykke Malakopflagkage ovre ved Franz.

Vejret i dag er også en solskinsdag med hen ved 25 grader. Vi klager ikke, det er for en gangs skyld først når vi er rejst at vejret ændre sig, både med nattefrost og omkring 15 grader om dagen.