2015 Maj

21-05-2015

Vi starter fra Risvang Alle 29, 7.40 og er fremme ved hüttener berge kl. 10,00

Afgang efter 20 minutter

Vi sigter efter færgen ved Glücksstadt

Vi skal ramme en motorvej ved Bremerharfen der skal være vor vej til Harlingen i Holland.

En skøn by med kanaler og mange gamle skibe i havnen. Inden vi nåede helt frem sagde elektronikken i Mercedesen at den manglede en liter olie, den havde lige fået 6,5 liter på ved eftersynet.

Vi fik god steak med pebersovs og hjemmelavede pommes

Den 22-05-2015

Vi startede fra Harlingen kl. 09.40 og havde næsen rettet mod Alkmaar en hollandsk kystby med ostemarked om fredagen som det er netop i dag. På vejen skulle over dæmningen og ved et ophold her talte jeg med mekanikeren om havde glemt en liter, men det mente han ikke, men jeg kunne godt hælde en ekstra liter på. Det gjorde jeg nu ikke.

Det var en oplevelse, osten kommer ind med små både og losses ved markedet i byen og her bæres de af to ostesvende ind til omladning på pladsen.

Du kunne selvfølgelig også købes og i flere varianter samtidig,

Der var samtidig marked så alverdens tingeltangel kunne købes, herunder hollandske træsko og meget andet

Efter en kort rådslagning blev vi enige om en kanaltur, og det var virkelig en fornøjelse, den tog næsten en time, broerne vi skulle igennem var så lave at vi hver gang skulle dukke os og enkelte gange måtte vi ned og ligge på knæ i båden.

Herefter tog vi en gåtur i byen og det er svært at forklare, men byen er jo forsynet med den ene kanal efter den anden, så Venedig kan vi godt glemme et besøg.

Så satte vi næsen efter Delft.

På vejen fik jeg desværre et sekundblund på motorvejen, det resulterede i en halv vognbane til venstre og en trafikant der ikke var tilfreds, men det skete ikke andet end jeg kom tilbage i rette spor.

Vi fandt hotellet og fik et stort værelse med en kingsize-seng med en kingsize-dyne, det var fru alfang ikke tilfreds med, endvidere var der ingen håndklæder i normal størrelse, kun badehåndklæder, det blev der klaget over, og promte en halv dyne og to vaskeklude, det kunne vi kun le af.

Da vi skulle spise ville vi spise på hotellet da det var det hurtigste, men så fik piben en anden lyd, det var en kineserrestaurant med kineser musik, de gæster der var der spiste med pinde, så vi tog bilen og kørte et par kilometer ind til Delft. Vi  sigtede efter et p-hus og fandt det hurtigt, og det tog ikke lang tid før vi fandt stedet hvor vi skulle spise, vi fik en steak med rødvinssovs pommes og lidt salat.

Det er godt nok en stort hotel med fri internet, men at sende og modtage mails via Outlook den kunne ikke lade sig gøre.

Morgenbordet ved morgenmaden var ikke de firet stjerner værdigt, her søndag morgen manglede der opfyldning på stort set alle fade og skåle, kl. 8.45, var der ingen blødkogte æg, ingen røræg, men kom dog lidt senere, en risret kineserne spiser manglede, mange gik forgæves til det de kalder rundstykker, der skal 3-4 stk. til for at få størrelsen af et dansk rundstykke, pålæg manglede i flere varianter.

Vi har fundet flere mangler på et 4****, hylder i skabet, knage til overtøjet på værelset, dårlige sengelamper, meget få bøjler, stadig ingen håndklæder.

23-05-2015

Vi tog i dag på bytur i Delft, det startede med lidt regn da vi kom til byen, men det fortrød det ret hurtigt.

Så vi blev ikke våde af de få dråber, vi tog også en kanalrundfart, den tog 45 minutter, den var ikke så spændende som den i Alkmaar.

Efter en tre timers travetur købte vi to kager og tog på hotellet for at få kaffe og kage.

 24-05-2015

Vi to i dag til Haag, vi skulle se en miniby, og det var en omformning af Legoland.

Det var absolut et besøg værd.

Vi skulle også besøge see-life, det et par kilometer nærmere havnen, men der var trafikkaos gennem hele området, det tog det meste af 45 minutter at komme i nærheden, og p-huset var total optaget med spæret indkørsel af ventende biler, så det droppede vi.

Vi satte næsen mod Delft.

25-05-2015

Vi skulle en tur syd på i dag, bl.a. besøge en by Zierikzee, men inden da skulle vi igennem Rotterdams havneområde, det kan man slet ikke fatte før det er set i virkelighed, byen Zierikzee har 11.000 indbyggere og med over 400 gamle velbevarede bygninger, en gåtur gennem byen og en kop kaffe og the med æblebagværk, det var en oplevelse, men grænsen var nået når kirken skulle have 3,5 € for at besøge kirketårnet. Så der var jeg ikke oppe.

Herefter kørte vi mod byen Dordercht, som er den ældste by i Holland (1220) med 120.000 indbyggere. Vi fik tanket diesel, da blev vi enige om at dagen snart var ved at forsvinde for os, og mange gamle vindmøller skulle vi se, så vi satte næsen efter Kinderdijk, det var et betagende syn, møllerne indgår i Hollands værn mod oversvømmelser, sidst ved stormfloden i 1953 viste møllerne sin eksistens værdig, de fungerede perfekt. Vi fandt en vejkant nord for hele området og fik fotograferet alle møllerne.

Så fandt vi vejen hjem til Delft.

26-5-2015

Så er vi på vej til Boppard, det gik strygende, men temperaturen var ikke over 15 grader.

Vi blev modtaget af den gamle indehaver og den nye, så det kunne ikke være bedre.

Ellers gik resten af dagen med at genkende byen, og der var ikke sket mange forandringer her.

Vi spiste på hotel Eberthor, vi fik Winersnitsel med brasede kartofler og en stor portion salat.

27-05-2015

Vi tog på indkøb i Koblenz, jeg skulle have et par nye sko, men de havde ikke nogen med kraftig gummisål, så det fik vi ikke meget ud af.

Vi kørte så med Cochen for at se på shorts til mig, det fandt vi og 3 par for at det ikke skulle være helt forgæves. Desuden beslutte vi at købe en fødselsdagsgave til den snart 70 årige Birthe, hvis hun vil have den byttet kan hun få et gavekort på 400 til hvor hun ønsker det.

Så var vi på jagt efter spillekort, vi fandt nogle i Sankt Goar, nu må vi se om det kan bruges.

Vi spiste på hotel Eberthor, vi fik mørbradsteak med brasede kartofler og en stor portion salat.

28-05-2015

Vi satte turen øst på mod en by der hed Bad Ems, og Limburg an der Lahn, en smuk en meget smuk by, som vi så på efter vi måtte konstatere at Skibstunnelen i Weilburg ikke var et besøg værd.

Men Limburg var en by der var værd at besøge, der var så mange gågader den ene kønnere end dan anden, vi havde ændret retning så mange gange at vi havde lidt besvær med at finde p-huset, men det lykkedes dog.

Vi spiste på hotel Eberthor, vi fik Winersnitsel med brasede kartofler og en stor portion salat.

29-05-2015

Vi tilbragte dagen i Boppard, gik nogle ture i byen og langs vandet.

Vi fik selvfølgelig også vor lagkage og chokolade i torvets konditori.

De sidste indkøb blev foretaget og vin afhentet, først ved den nye leverandør af kabinett, alt var klar til udlevering, samt en gave der indeholdt en anden falske vin og et glas vingele. Da vi kom til Walter Perll, tror jeg faktisk han først skulle til at pakke flaskerne selvom han havde skrevet at det var reserveret og pakket, endvidere var den Riesling Auslese ikke i mere end 14 stk. bestilt var der 24. Og så her var der en gave to flasker vin.

I aften spiser vi på Hotel Bellevue, der var 7 tjenere til at betjene os gæster, men en venlig og hurtig betjening, vi bestilte en hvidvin ”liblich” og det var ikke et problem, og den smagte også godt. Så fik vi wienersnitsel af kalv, med petersillekartofler, det smagte godt men var ikke 8 € mere værd pr. stk.

30-05-2015

Så starter hjemrejsen, vi skal finde et hotel i Cloppenburg, der er ca. 394 km dertil, men til gengæld kun 500 til bage til søndagen inden vi er hjemme. Der var så meget kø så vi var først fremme kl. 14.45 med et gennemsnit på 78 km/t. Så kom der igen en ønske fra Mercedens elektronik at der skulle fyldes en liter olie på motoren, så det gjorde jeg ved den følgende tankstation.

Dejligt 4**** hotel stort værelse, flot badeværelse med alt hvad der manglede hos kineserne.

Vi spiste på restaurant ”Fleming” det var en katastrofe vi fik begge en Gordon Bleu, med brasede kartofler, den var så stor og smagte så godt at vi begge måtte sige nej til hvad vi ellers havde planlagt, nemlig pandekager med Grand Manier is.