Dårlige overnatninger

Ikke godt hotel

22-05-2015

Her havde vi 4 overnatninger på et dyrt 4**** hotel, der havde så mange mangler, at det efter vor opfattelse ikke kunne klare mere end 2**.

Vi fandt hotellet og fik et stort værelse med en kingsize-seng med en kingsize-dyne, det var fru Alfang ikke tilfreds med, endvidere var der ingen håndklæder i normal størrelse, kun badehåndklæder, det blev der klaget over, og promte en halv dyne og to vaskeklude, det kunne vi kun le af.

Da vi skulle spise ville vi spise på hotellet da det var det hurtigste, men så fik piben en anden lyd, det var en kineserrestaurant med kineser musik, de gæster der var der spiste med pinde, så vi tog bilen og kørte et par kilometer ind til Delft. Vi  sigtede efter et p-hus og fandt det hurtigt, og det tog ikke lang tid før vi fandt stedet hvor vi skulle spise, vi fik en steak med rødvinssovs pommes og lidt salat.

Det er godt nok en stort hotel med fri internet, men at sende og modtage mails via Outlook den kunne ikke lade sig gøre.

Morgenbordet ved morgenmaden var ikke de firet stjerner værdigt, her søndag morgen manglede der opfyldning på stort set alle fade og skåle, kl. 8.45, var der ingen blødkogte æg, ingen røræg, men kom dog lidt senere, en risret kineserne spiser manglede, mange gik forgæves til det de kalder rundstykker, der skal 3-4 stk. til for at få størrelsen af et dansk rundstykke, pålæg manglede i flere varianter.

 

Vi har fundet flere mangler på et 4****, hylder i skabet, knage til overtøjet på værelset, dårlige sengelamper, meget få bøjler, stadig ingen håndklæder.

http://www.altstadt-hotel-stade.de/Das-Hotel

 

Vi boede der i maj 2011, gulvet i værelset var af plast og bulede så meget at det var farligt at gå på. Der var ikke en pynteting på væggene, badet var så småt at man uværligt ville få blå mærker, hvis du ikke var meget påpasselig.

I tilgift var jernbanen kun 25 m fra vinduerne, der absolut ikke kunne holde støjen ude.

Jeg skal hilse at sige at det ikke var det billigste vi kunne finde. (95 €)

http://www.hotelolsanka.cz/hotel/accommodation

Her er vi i Prag på Hotel Olsanska.
Dette hotel burde slet ikke anbefales af FDM, du kan ikke køre til hotellet og læsse bagagen af, du skal om på siden af hotellet hvis der er plads. Har du ikke reserveret parkeringen i forbindelse med booking er der ingen plads i kælderen. Du bliver da henvist til en privat plads 1 km fra hotellet.
Værelset vi fik på 4. sal indeholdt et toilet afskilt fra badet, fliserne var så mørke at det var som et gravkammer, toiletsædet revnet. Fjernsynet var en 14″ 10 år gammelt med 9 tjekkiske programmer. Værelset var meget slidt, gardinerne kunne ikke trækkes for vinduerne, inventaret havde mange skader.
Det værste var nok at samtlige branddøre fra 4. sal og ned var forsynet med kiler.
Forplejningen til morgernmaden var ikke eksisterende, udvalget meget, meget begrænset. Bordene fyldt med pletter og krummer, hvis der kom en medarbejder forbi et bord med krummer bliv de fejet af bordet med hænderne, men ingen ren dug. Hvis du ikke ville sidde i krummer på stolen skulle du selv sørge for at fjerne dem inden du satte dig. Overnatningerne købt gennem FDM, og der er betalt ca. 93,35 € pr. overnatning, de kunne i maj købes direkte for ca. 34 €.
Der var stort set ingen rengøring på værelset i de 4 dage vi var der, sengene ikke redt, skraldespanden var dog tømt.

http://www.rheinhotel-rebstock.de/

 

Hotellet har ikke mange stjerner, og man skal ikke spise der, men de har måske familieværelse op til 5 personer.
Hotellet er lukket har vi opdaget, her i 2016.