Far og mor blev gift i 1943, farmor havde fået en ejendom i bryllupsgave (Ny Munkegade 65), og der var en stor treværelses lejlighed med toilet og kakkelovn til os.
Jeg kom til verden i 1944, og min søster Tove, tre år sener.
Fars forælder var Anna Kristine Hansen f. Nielsen og Alfred Laurits Hansen, de bliver dog skilt allerede i 1918, så jeg oplever aldrig farfar.
Der kom følgende børn: Martin, Aage, og tvillingerne Edith og Ella. Farmor boede jo i sin ejendom, vi flyttede til Rytterparken i 1951, det var godt nok en omvæltning. To stuer og to værelser, bad med kar og centralvarme, det var luksus, det hed også havregrynkvarteret, huslejen her var 265 kr. om måneden, det var 200 kr. mere end hvad der tidligere var betalt.
Mormor og morfar var Nilssine Karoline Mejer f. Laursen og Edvard Peter Petersen Mejer. I min tid boede de på Dybkjærvej. Det blev til følgende børn: Edith, Asta, Poul-Erik, Lissi og Else. Morfar var frisør og havde forretning ført på Åboulevarden og siden hen i Tordenskjoldsgade.
Far var udlært hos Brdr. Christensens Chokoladefabrik med start i 1929 og sluttede først sin ansættelse som kasser i 1978. Mor har stået i trikotageforretning, og havde i mange år AH Triko i Kridthøjparken og i en periode også Rytterparkens Trikotageforretning.
Karin og jeg blev gift i 1965, og det blev til to piger, der i dag begge bor i Hornslet.
Annemette har gennem to ægteskaber fået 6 børn, Mads, Mathias, Mathilde, Nikolaj, Rasmus og Julie.
Henriette der er gift med Michael har fået 3 børn, Jonas, Tobias og Sofia.