
Vi starter dagen med at køre til Aua til Hotel Hess, her var vi første gang i 1976 på vej til Rumænien, men siden flere gange. Et familieejet hotel med et fremragende køkken.

Vi skal bo i Regensburg på Hotel Roter Hahn. Det bliver vort udgangspunkt de næste 4 dage.



Karin opdagede at der var orgelkoncert i kirken meget snart så det var vi klar til.

St. Stephen’s Cathedral i Passau er Donau-østets moderkirke. Allerede omkring år 450 er en kirke i den sene antikke by Batavis attesteret. Den biskopske kirke er først nævnt i dokumenter i 730 og har været katedralen i bispedømmet siden 739.
Til denne bygningsmasse fem andre perioder kan skelnes: Den agilolfingische Episcopal Church på 720, den tidlige gotiske katedral, bygget 1280-1325, sengotisk østlige del (1407-1560), og den barokke nye bygning, bygget mellem 1668 og 1693. Branden af 1662 har ikke efterladt nogen synlige spor af de første fire byggeperioder.
Den sene gotiske østdel blev bevaret i det ydre. Med den barokke rekonstruktion inklusive de resterende gotiske dele af den italienske mester Carlo Lurago blev bestilt.
Hele interiøret med sin frodige stuk og alteret konstruktioner af italienske Høj barok blev udført af Giovanni Battista Carlone. Freskerne blev skabt af Carpoforo Tencalla.
Det største barokke indre af kirken nord for Alperne og den vigtigste barokkirke af italiensk stil på tysk jord.
Den forgyldte prædikestol, et fremragende arbejde, blev færdig i 1726 i Wien.
For de ti sidealtere malede vigtige tyske kunstnere altertavlerne på den tid.
Prospektet af det store Domorgel, med dets fem manualer, og 233 registre og 17.974 piber og er dermed det største Domorgel i verden, skabte J.M. Götz.
Den moderne højalter, bevilget af kirkens protektor Stephen, i 1952 blev det München billedhugger professor Josef Henselmann samt folkets alter (1961). I årene 1972-80 fandt en grundig renovering af interiøret sted med moderne design.


Fra afstanden kan du se de to løgskupler i det nyeste bayerske benediktinerkloster. De er klostrets vartegn, der er dedikeret til ærkeenglen Michael og hvis gyldne figur på kirkekuppel i solrige vejr skygger i sollyset. Det kan ikke siges, nøjagtigt, da et klosterfællesskab officielt bosatte sig i faste vægge ved overgangen fra Donau-sletten til den bayerske skov. Man regner dog 766 som året for grundlæggelsen.

Under indflydelse af historikeren Johannes von Müller, der også lavede et første udvalg af hæderlige personligheder, blev navnet “Walhalla” valgt med henvisning til det eponymiske krigerparadis af germansk mytologi.
Bygningen blev bygget af Ludwig I. favoritarkitekt, Leo von Klenze (1784-1864), en af de vigtigste klassikere fra det 19. århundrede. Grundstenen blev lagt i 1830, tolv år senere, den 18. oktober 1842, blev Walhalla åbent ceremonielt. Den afgørende inspiration til hans design Klenze leverede den berømte Parthenon på den athenske Akropolis fra det 5. århundrede f.Kr. Klenze kombinerede dette forslag med andre historiske motiver og kombinerede dem med de moderne resultater af moderne konstruktionsteknologi til at danne en uafhængig arkitektonisk skabelse.


Hotellet et det over de gule parasoller. Vi fik vort værelse anvist og det vendte ud mod gaden der var meget trafikeret, så der var en del støj men det var vi jo vant til fra Regensburg. Vi har ca. 25 grader.
Vi skulle ud og gå i byen og finde en restaurant vi skulle spise på til aften. Og den fandt vi ret hurtigt, hotellet havde et par forslag alle i centrum og vi tog den første Wilde rose den ligger to minutter fra hotellet. Men optaget.
Vi besluttede os da om at forsøge på den anden del af den gamle by, og det gik i første forsøg, der blev bare det problem at vi ikke kunne spise op af portionen kalvesnitsel og pommes, men den var også stor.
Der er markedsfest i gaden så allerede fra morgenstunden var der et leben.




Hvis ville se vandslottet, Slot Seehof, skulle det være i dag da der var lukket om mandagen.




Kirkenes oprindelse og udsmykning er tæt forbundet med Jesuits orden. Jesuderne blev givet pladsen i byens centrale beliggenhed allerede i 1589 for at bygge deres egen kirke der. Begyndelsen blev dog forsinket igen næsten 100 år, før bygningen startede i 1686 og 1693 kunne afsluttes (tårn 1696). Kirken blev kaldt “Jesu mest hellige navn” og var en jesuit og universitets kirke. Kirkens planlægning blev udført af Georg Dientzenhofer (døde 1689), hans bror Johann Leonhard Dientzenhofer overtog færdigørelsen.


Fra det middelalderlige byggemateriale er det 33 meter høje tårn fra det 13. århundrede, og dele af ringvæggen er bevaret. På den øverste del af tårnet hænger der stadig en jernkorg, med hjælp fra hvilken man tidligere sendte brandsignaler i retning af Giechburg (nær Scheßlitz), 20 kilometer væk.
