2020

Vi skal i år kun besøge steder her i landet på grund af coronakrisen.

Vort første besøg er Mathilde i Roskilde men inde da har vi besluttet os at besøge Langeland, Lolland og Falster og så Rønnede, men henblik på en tur i skovtårnet, jeg var af den opfattelse at det var et trætårn, men nej det var af stål.

Inden det så vi Tranekær slot på langeland

Slotshistorie helt tilbage til 1200-tallet

Tranekær Slot på Langeland ved Fyn er ikke til at komme udenom. Kører man gennem byen, dukker de smukke bygninger op ud af det blå. Slottet er kendt fra kilder helt tilbage til 1200-tallet, og er det ældste verdslige beboet hus i Danmark.​
Dengang var det en stærkt befæstet borg på en stejl bakke med voldgrav og vindebro. I dag tager vi imod gæster med mere åbne arme. I kælderen er der fundet bygningsrester fra middelalderens begyndelse, så borgen er faktisk endnu ældre.

Slottets autentiske omgivelser skaber rammerne for jeres slotsophold der vil byde på særlige oplevelser i de flotte omgivelser.

I 1948-1949 blev hovedbygningerne atter restaurerede og facaderne malet engelsk rød, som de står i dag. Senest i 2014 er alle 14 dobbeltværelser blevet nænsomt restaureret og indrettet med hver sit design og alle med eget badeværelse.

Vidste du at det var H. C. Ørsted der havde lavet karakterskalaen.

Nykøbing Falster slot der i dag kun er en bunke rester.

På Nykøbings Falsters slot boede der i sin tid dronning Sophia og var på daværende tidspunkt Danmarks rigeste kvinde.

Det middelalderlige slot var dog efterhånden udtjent. Så 1588 godkendte Kong Frederik 2 arkitekten Philip Brandins  model til et nyt slot i Nykøbing Falster. Kongen døde samme år, så det blev hans unge enkedronning Sophie,  der kom til at forestå opførelsen. Hun havde ved gemalens død fået udlagt krone godset på Lolland-Falster som livgeding, dvs. som enkepension. Slottet stod færdigt i 1594. Herefter residerede Sophie på slottet frem til sin død i 1631. 

Efter Nykøbing Falster tog vi til vort overnatningssted. Motel Højmølle Kro.

Det var ikke noget at skrive hjem om da prisen var 800 kr. og vi kunne kun få medister på grund af Coronakrisen, så skulle Karin ikke spise der.

Skovtårnet i Rønnede

Efter besøget her, der iøvrigt var lidt af en oplevelse, skulle vi til Roskilde.

Vi havde den overraskelse til Mathilde at hendes mor skulle besøge hende for første gang i den tid hun havde boet i Roskilde, Så vi hentede Mathilde og bad hende om at vise vejen til Roskilde Stationen hvor Annemette ville ankomme.

Vi havde aftalt at vi skulle ud og spise, og vi fik et godt måltid på 1. sal. Restaurant Upstairs. Hotel Scandic Park til en pris af 900 kr. til sammenligning med gårsdagens overnat, himmelvid forskel.

Efter overnatningen skulle vi samles på Hotel Scandic Park til fælles morgenmad inden vi skulle med færgen fra Odden til Århus.

På vej til Odden møder vi den røde kirke, Odden kirke, har en speciel historie og den fik jeg først i dag selv om jeg har kørt forbi kirken utallige gange når jeg skulle til Glostrup i min Carl Bro tid.

Flyvergraven

Tre engelske piloter fra Royal Air Force (RAF) styrtede i 1944 ned over Sejerøbugten. Ved den første pilots begravelse deltog alle i sognet, og blomsterne på kisten var i smukke RAF farver. 

Pastor Petri var præst på Odden i 34 år og var også Oddens præst på dette tidspunkt. Tyskerne beklagede sig gevaldigt over begravelsen og forbød jordpåkastelse og klokkeringning for englændere. Det så man nu stort på. 

Alligevel var man ved den næste pilots begravelse opmærksom på ikke at påkalde sig tyskernes vrede, men der blev ringet med klokkerne efter jordpåkastelsen, som traditionen er på Odden. 

Igen beklagede tyskerne sig og spurgte, hvorfor graveren ringede med klokkerne: “Jamen, jeg ringer jo bare solen ned”, sagde han. Tyskerne forbød præsten at deltage fremover. 

Da den tredje pilot skulle begraves forklædte præsten sig som graver, og kunne dermed alligevel foretage jordpåkastelsen. 

Sådan er Odboerne kendte for, med et smil, at omgå reglerne.